Bryllupsfyrværkeri 

Skal dit bryllup være en mindeværdig oplevelse for livet? Med et professionelt bryllupsfyrværkeri tager vi bryllupsfesten op i de højere luftlag. Hos Apollo Fyrværkeri har vi i over 25 år leveret festfyrværkerier til bl.a. bryllupper, og derfor ved vi, hvordan jeres bryllupsfest får det helt rette spektakulære fyrværkerishow. Aften- eller nattehimlen bliver fyldt med et professionelt, farvestrålende fyrværkeri, som printer sig ind i hukommelsen hos både brudepar og gæster. Til en romantisk og uforglemmelig bryllupsfest er der derfor tale om det helt perfekte indslag hvor alt gerne må være lidt ekstraordinært. Vi sørger naturligvis for at indhente tilladelse, ligesom vi tegner forsikring, så alt er klart til den store dag.

Det er vores uddannede fyrværkere, som står for at skyde bryllupsfyrværkeriet af – men I har også mulighed for at præge, hvordan fyrværkeriet skal tage sig ud. Skal fyrværkerishowet f.eks. indeholde røde hjerter, luftbomber, fontæner eller buketter i alverdens farver, så er mulighederne i hvert fald mange. Ring til os på tlf. 40 51 88 80 for at høre nærmere. Efterfølgende kan vi sammen finde den bedste løsning, der imødekommer jeres præferencer.

Festfyrværkeri ved Kronborg Slot - Oplev det spektakulære fyrværkerishow ved det imponerende Kronborg Slot. Nyd den fantastiske udsigt over slottet, mens himlen lyser op i et farverigt og imponerende fyrværkerishow, perfekt til at fejre en særlig begivenhed såsom et bryllup. Oplev en uforglemmelig aften med festfyrværkeri ved Kronborg Slot

Fyrværkeri til bryllup

professionelt setup 

Fyrværkeriet sammensættes, så det langsomt bliver mere og mere storslået og imponerende at overvære. Finalen vil være et fascinerende klimaks med høje brag og farverigt fyrværkeri, som lyser hele himlen op på smukkeste vis. Fyrværkerishowet varierer en hel del, og derfor vil der undervejs også være flere overraskelsesmomenter. Dette gør oplevelsen endnu mere speciel og unik. Alle bryllupsfyrværkerierne designes individuelt, hvorfor der ikke er to fyrværkerishows, som er 100 procent identiske. 

 

Yderligere kan bryllupsfyrværkeriet kombineres med jeres yndlingsmusik, så oplevelsen bliver endnu mere personlig. Holdes bryllupsfesten på et hotel, slot, herregård, kro, restaurant eller lignende, så sørger vi for, at fyrværkeriet bliver koordineret med de respektive ansatte. På den måde sker fyrværkerishowet altid i overensstemmelse med lokationen. 

Bryllupsfyrværkeri kombineret med flammeshow 

Hos Apollo Fyrværkeri tilbyder vi også – som de eneste i Danmark – flammeshows. Derfor har I mulighed for at kombinere bryllupsfyrværkeriet med et eksklusivt flammeshow, hvor 6 til 8 meter høje flammer skydes i takt med udvalgt musik. Det er helt op til jer, om flamme- og fyrværkerishowet skal affyres i forlængelse af hinanden eller på samme tid. 

Men uanset hvordan I ønsker, at jeres kommende bryllupsfyrværkeri skal tage sig ud, så står vi hos Apollo Fyrværkeri klar med en løsning, som imødekommer jeres ønsker. Vi ved, hvordan det perfekte bryllupsfyrværkeri skal arrangeres og eksekveres, så bryllupsfesten bliver en uforglemmelig oplevelse.